Jeg er fan af laks – alt med laks mere eller mindre. Når man samtidig er fan af tærte er det jo helt oplagt at kombinere de to ting. Faktisk er det basal matematik for foodies: Tærte + laks = succes. 
Laksetærten er fremragende som både forret eller hovedret, varm eller kold. Det begynder at ligne et ret genialt koncept,har jeg ret?
Jeg synes udmærket den kan laves også når der er børn i køkkenet – de kan være med til alt fra at ælte dejen, til at tilberede ingredienserne. Jeg ved ikke hvordan det er hos jer, men her er det altid et hit hos ungerne når de må være med i køkkenet. 

Jeg har lige begået tærten i forbindelse med gæster her i påsken og det var et hit. Som tilbehør havde vi lavet kartofler, der var vendt i olie og krydderier og ovnstegt. Det blev også til en lækker salat lavet med spidskål og bønnefritter med flagesalt. Ud over tærte og laks er jeg også ret stor fan at at forberede mad, der ikke kræver mange timer i køkkenet når først gæsterne er ankommet. Så er der nemlig ekstra god til til at hygge med gæsterne. 

Langt de fleste gange laver jeg dejen til tærten selv, men der findes faktisk også gode alternativer i form af færdiglavet dej. Kig efter dem i det lokale supermarked – det kan godt betale sig at købe en god kvalitet. Jeg har lavet tærten både med quiche dej, almindelig mørdej og med butterdej – alle fungerer fint,så det er bare med at vælge hvad du selv bedst kan lide. Jeg ville elske at høre hvad du synes om tærten – og giv endelig lyd, hvis du har lavet dit eget twist på opskriften. Nogle gange opstår de bedste opskrifter og smagskombinationer når man eksperimenterer – jeg er helt sikker på at tærten kan varieres i det uendelige. Jeg har allerede en idé til den næste jeg skal give mig i kast med. 

Laksetærte

Laksetærte

 

Laksetærte med fyld

Laksetærte med fyld

Laksetærte
Serves 4
Lækker laksetærte
Write a review
Print
Prep Time
30 min
Cook Time
25 min
Total Time
55 min
Prep Time
30 min
Cook Time
25 min
Total Time
55 min
Dej
  1. 3 ½ dl. mel
  2. 125 gram smør
  3. 3-5 spsk koldt vand
Fyld
  1. 200 gram røget laks
  2. 1 løg
  3. 100 gram babyspinat
  4. 2 spsk citronskal
  5. Revet muskatnød - cirka ½ teske
  6. Salt og peber
  7. Dild
Æggeblanding
  1. 2 æg
  2. ½ dl mælk
  3. 1 ½ dl fløde
  4. Salt
Dej
  1. Hæld mel og smør i en skål og smuldr det med hænderne. Gør det så hurtigt som muligt så ingredienserne ikke bliver for varme. Tilføj 1 spsk vand ad gangen, indtil dejen hænger fint sammen. Læg dejen på køl i en halv time, pakket ind i husholdningsfolie.
  2. Herefter rulles dejen ud og lægges i en tærteform. Jeg anbefaler en tærteform af metal fordi de distribuerer varmen bedre end dem af porcelæn.
Fyld
  1. Skær laksen i mindre stykker. Skyl spinaten og fjern stilkene. Skær løget i små tern og lad dem stege på en pande indtil de er bløde og gennemsigtige. Tilsæt muskatnød og citronskal til løgene og hæld spinaten i. Lad det hele simre i ca. ½ minut indtil spinaten falder sammen. Krydr med salt og peber. Tag det hele af varmen og lad det køle lidt ned. Hak herefter spinatblandingen, hvis du gerne vil have mindre stykker spinat i tærten.
Æggeblanding
  1. Pisk æggene let med en gaffel. Du kan med fordel pensle tærtebunden med æggeblandingen for at "forsegle" bunden - bag evt. bunden i ovnen i 5 minutter inden fyldet hældes i.
  2. Læg spinatblandingen i bunden af tærten og læg herefter laksen i. Dilden lægges ovenpå og til slut hældes ægge-flødeblandingen over fyldet.
  3. Bages i ovnen ved 200 grader (180 grader varmluft) i 20-25 minutter.
Verden ifølge Gad http://verdenifoelgegad.dk/