Jeg har lige begået de lækreste krydrede kødboller og en lækker salat. Alt sammen fordi jeg ikke er fan af madspild. Da jeg åbnede mit køleskab igår kunne jeg se at jeg havde flere madvarer, som jeg skulle have brugt inden alt for længe og nogle gange opstår der bare magi, når man udvikler opskrifter og laver mad efter hvad man lige har i køleskabet. Det var tilfældet igår. Jeg er vild med konceptet, fordi det ud over at sikre at jeg ikke smider penge i skraldespanden også betyder at jeg får brugt fantasien til at kreere noget i mit køkken som er noget nyt og som til tider betyder at vi får nye mad favoritter i familien.

Salaten er stærkt inspireret af en opskrift jeg fandt hos Green Kitchen Stories som jeg næsten kunne mistænke for at have lavet en opskrift, der passede præcist på det jeg havde i mit køleskab. Jeg har fulgt bloggen i årevis og er vild med deres stil, opskrifter og virkelig lækre billeder. Og så er det en klar favorit når jeg søger inspiration til mere af det grønne. Jeg er faktisk ikke den store salat entusiast hvis det bare handler om bladsalat – til gengæld elsker jeg når der er både tyngde og struktur i mine salater og det er Green Kitchen Stories bare eminente til. De har også begået nogle virkelig fine og smukke kogebøger som jeg kun kan anbefale. I og med at jeg ikke selv har “opfundet” salaten, må i hoppe over på deres blog for at finde opskriften – jeg lover jer at i lander i det fineste univers, så eneste risiko er, at i måske kommer til at bruge virkelig meget tid på at blive fristet.

De krydrede kødboller derimod – dem kan jeg nemt dele opskriften på. Ud over det hakkede oksekød (som jeg tænker nemt kunne erstattes af hakket lammekød) er der også hakket chorizo, persille, chili og masser af hvidløg i kødbollerne. Og de blev godt modtaget af både store og små. Kødbollerne kan sagtens bruges både som del af aftensmaden, men også til madpakkerne – altså hvis de holder så længe.

Krydrede kødboller

Krydrede kødboller

 

Forårssalat

Forårssalat

Krydrede kødboller
Write a review
Print
Prep Time
15 min
Cook Time
15 min
Total Time
30 min
Prep Time
15 min
Cook Time
15 min
Total Time
30 min
Ingredients
  1. 400 gram hakket oksekød
  2. 1 æg
  3. 2 fed hvidløg
  4. ½ chili
  5. 75 gram chorizo
  6. ½ bundt persille
  7. Salt
  8. Peber
Instructions
  1. Hæld det hakkede oksekød op i en skål.
  2. Slå et æg ud i skålen og pres hvidløg ned i blandingen.
  3. Hak chilien fint og tilsæt det til blandingen.
  4. Skær chorizoen i fine tern, hak persillen fint, krydr med salt og peber og rør så rundt indtil du har en ensartet masse.
  5. Brug et par skeer eller hænderne til at forme kødbollerne - jeg lavede 20 stk. ud af denne portion.
  6. Steg dem på en pande i lidt olie i 10-12 minutter.
Verden ifølge Gad http://verdenifoelgegad.dk/