Mens vi venter…og lidt om bærbuske

Karsehare

Mens vi venter på at de sidste frø til blomster og grøntsager kommer i hus er der heldigvis andre projekter vi kan kaste os over. Og selvom det lyder simpelt (og måske endda lidt kedeligt) så holder klassikeren karse stadig hos mine unger. Vi sår karsefrø i stor udstrækning og udnytter at der med karse ikke er langt fra tanke til handling når man skal igang og at der heller ikke er længe før der er resultater der er til at tage og føle på. Og så kan man dyrke det hele året rundt. Har man nu ikke dyrket det i vintermånederne, så er det alletiders måde at skyde plantesæsonen igang på, hvis man er en utålmodig sjæl, der gerne vil se resultater hurtigt.
Gustav havde lavet en fin beholder til karse i børnehaven og det koncept byggede vi lidt videre på i påsken. Der blev klippet og klistret til den helt store guldmedalje og det var nogle helt særlige kreationer de fik lavet.

 

Vores seneste besøg i plantecentret gav også gevinst – vi fik købt nogle nye bærbuske og tilbage er så at væbne sig med tålmodighed indtil de bærer masser af frugt – og helst nok til at vi alle kan spise indtil vi segner.
Vi gik efter buske, der dels er modstandsdygtige over for sygdomme og som også giver et godt udbytte. Ribsen vi valgte var af typen Stanza af præcis de årsager. Den har også en yderligere fordel – dens bær modner nemlig allerede i juli.
Solbær blev det også til – her valgte vi en forholdsvis ny sort, der hedder Ben Hope – igen en modstandsdygtig busk, der er meget frugtbar. Her må vi væbne os med ekstra tålmodighed for de modner førs til august.
Vi valgte også en efterårshindbær – Autumn bliss, der giver store røde bær – og masser af dem.
Vi glæder os allerede til at kunne sætte tænderne i de lækre sager når tiden kommer.

bærbuske

IMG_0475

Hindbær

 

 

Fra jord til bord – nu som en del af Plantebevægelsen

Fra jord til bord – nu som en del af Plantebevægelsen

Vores familie er så heldig at vi er blevet inviteret inden for hos Plantebevægelsen, der er en del af Naturli’. Plantebevægelsen er en invitation til at opdage alt det gode ved økologi og planter, siger deres mission. Og det er da lige præcis noget for vores familie, så vi er rigtig glade for at vi igennem de næste par måneder skal bidrage med både have – og køkkeninspiration til de der følger Plantebevægelsen.
Vi vil lave indlæg om hele vejen fra jord til bord – alt fra såning til dyrkning af vores frugt og grøntsager og også indlæg omkring hvordan vi så bruger vores råvarer.
Foruden os er to andre familier udvalgt til at inspirere, så hvis i følger med kan i også blive klogere på at dyrke have på terrassen og kombucha og kefir. Jeg glæder mig til også at følge de øvrige familier – jeg ved meget lidt om lige præcis de emner de skriver om, så jeg er sikker på det bliver spændende.

Du finder Plantebevægelsen lige her.

Og så brød solen frem….

Og så brød solen frem….

Så kom og gik den ferie – og bød på lidt af hvert og heldigvis mest af det gode. Med masser af solstrejf og varmere stunder. Med lys og lange dage. Med masser af tid til os selv og hinanden, til selskab, venskab og familiehygge.
Og ferien bød på den mangfoldighed kun en ferie i april kan byde på – hvor man aldrig ved om man er købt eller solgt – om planer holder eller må laves om, men hvor man lever i øjeblikket og nærværet og hvor man opruster til sommerens indtog.
Hos os på Godset bød ferien på masser af havetid, så årets køkkenhave tager for alvor form. Der er tegnet, planlagt og ført ud i livet og der findes næsten ikke noget mere livsbekræftende end at dyrke sine egne afgrøder – om end i familiemålestok.
Et besøg i plantecentret – der er Gustavs foretrukne butik (tror ikke jeg kender andre 5-årige, der ville vælge plantecentret over Fætter BR) blev det naturligt nok også til. Både Gustav og Agnes fik valgt nye bærbuske og vi slæbte hjem af både hindbær, solbær og ribsbuske. Kartofler er sat til spiring og skovkanten er nu fyldt med alverdens krydderurter og de fineste blomster. Inden længe skulle det hele gerne begynde at vokse for alvor – og cirka samtidig dukker den blandede følelse af uoverskuelighed og ren lykke op og beriger os igennem sommeren.

ferie

Agnesmedkikkert

Kartoffelspiring

Dagene gav heldigvis også plads til at der kunne etableres et gyngestativ og rutsjebane i haven – og det er indviet med manér. Og så blev der leget, lavet tusindvis af perlebilleder og puslespil, og faktisk sået nærmest lige så mange karsefrø. Der blev bagt og trænet, gynget og hoppet, kørt på havetraktor og budt på kaffe og kage i Agnes’ egen lille café. Og faktisk blev legehuset også gjort vældig rent, da ungerne fandt ud af, at de nu også ville åbne udendørs café til sommer og invitere folk til at komme forbi.
Vi måtte naturligvis igennem den obligatoriske jagt på påskeæg – Gustav proklamerede at påskeharen jo bare havde smidt al chokoladen i vores køkkenskab og var noget skeptisk – han legede dog med – man vil vel gerne have del i gevinsten. Der er gravet rundt regnet 250 regnorme op af jorden, bygget sneglefarm til vores vinbjergsnegle og lavet insektbo i en gammel madkasse. Og når energien så var sluppet op var der rum til at læse bøger eller se en film som afslutning på dagen.

PS: Tidspunktet er perfekt til en af mine yndlingsforårssange – “Lyse nætter”